Udråbstegn og STORE bogstaver!

Jeg kender en som altid skriver ’Fint!’ i sms’er, f.eks. som svar på at man har skrevet, at man kommer kl. 17.

Jeg kender jo godt afsenderen og ved, at hun bare mener, at det passer fint. Men brugen af så kort et ord og tilmed med udråbstegn bagefter ville kunne misforstås af mange, som om hun er sur og knejsende med nakken drejer om på hælen, mens hun over skulderen hvæser: ’Fint!’

Jeg kender en anden, der altid sætter udråbstegn efter mit navn i mails’ Hej Stine!’ – jeg sætter mig næsten op og gør honnør. Brugen af udråbstegn i begge tilfælde får læseren til at læse ordet med et tryk på: ’Ja!’

HVAD SIGER DU?

En person tæt på mig sagde for nylig, at hun netop mener, at brugen af udråbstegn bløder teksten op, så man derved forstår, at hun ikke mener det, hun skriver, så hårdt.

Jeg tror desværre, hun er alene om at tolke brugen af udråbstegn på den måde. Og det er jo under alle omstændigheder skidt, hvis afsender og modtager har to fuldstændigt forskellige opfattelser af det samme. Det kan let føre til misforståelser.

Pas på med de store bogstaver - Content Communications

Jeg kender en person, som før i tiden konsekvent skrev alle mails med VERSALER. Jeg ved ikke, om hun bare altid glemte at slå Caps Lock fra, men resultatet var i hvert fald, at man læste hendes mails, som om hun RÅBTE af én.

Kropssprog og skriftssprog - Content Communications

Jeg kan jo ikke se dig

På samme måde som man skal tænke over brugen af smileyer (læs et tidligere indlæg her), så har det også en betydning, om og hvor man bruger udråbstegn og versaler.

Som modtager af en skriftlig besked, enten på mail eller sms, eller f.eks. på Facebook, mangler man kropssproget, som er en meget vigtig del af at kunne afkode det menneske, man taler med.

Det er små ting, som man næsten ikke lægger mærke til, der fortæller én, om personen, man sidder over for, er glad eller sur, irriteret eller træt. En trækning ved øjet, et smil, brug af hænderne, måden man sidder på.

Men den mulighed har man ikke, når det drejer sig om skriftlig kommunikation. Derfor bruger hjernen energien på at afkode teksten. Og så er det ikke godt, hvis man afsender tegn, der siger det modsatte af, hvad man ville have sagt, det modsatte af, hvad intentionen med teksten er. 

Små tegn kan have stor betydning!